Hvad minder DVDel om?af Steven Snedker, 07.07.2002
Argumenter for lovligheden af DVDelDVDel.dk er et sted hvor man kan føre lister over sine dvd'er, cd'er, mp3'er, bøger, tegneserier. Listerne kan enten være læsbare for kun ens venner eller for alle brugere. DVDels formål er at udnytte knappe resurser og give interessefællesskaber et sted at mødes. En startnote: Det har iflg. dansk lov om ophavsret siden 11.06.2001 været tilladt at kopiere DVD'er til Divx og cd'er til mp3. Uanset om man har købt cd'en, lånt den af en ven eller lånt den på biblioteket. Det er helt naturligt og lovligt at eje flere lovlige Divx'er end DVD'er. 1. Man må gerne lave en liste over hvad man ejer af DVD'er, bøger, film, mp3'er, Divx'er. 2. Man må godt lægge denne liste op på sin hjemmeside sammen med sin e-postadresse. Tusinder af mennesker gør faktisk sådan: F. eks. Peter og Skater-Jeppe. 3. Som det kan ses af de ovenstående to eksempler sker det med forskelligt held. Det er ikke alle, der kan lave en hjemmeside (og evt. gøre den privat). DVDel gør det lettere at føre en liste over sine besiddelser, og dele denne liste med sine venner/resten af verden. 4. DVDel er altså meget lig andre steder, der tilbyder gratis hjemmesider eller www-skriveværktøjer til alle brugere. Ligheden mellem DVDel og et weblogværktøjAlle danskere, der skriver weblogs bruger en eller anden form for software, der gør det lettere for dem. Jeppe bruger f.eks. Blogger Pro Hvis kablog.dk vælger at skrive om sin nye Divx-kopi af Blade kan blogger.com næppe holdes ansvarlig for indholdet. Blogger er blot et værktøj. Blogger lagrer og udgiver mange af deres brugerns sider på/fra deres egen server i USA. F. eks. Mortens. Ligheden mellem DVDel og et postlisteværktøjYahoo Grupper tilbyder folk en (evt. offentligt tilgængelig) postliste. Selv skriver de:
Hvad er en gruppe? Hvis en postlistebruger vælger at skrive om sin nye Divx af Blade kan Yahoo Groups næppe holdes ansvarlig for indholdet. De er blot et værktøj. Yahoos Gruppers status er dog lidt forskellig fra DVDels. Vælger en bruger at udsende et ophavsretsbeskyttet billede på postlisten er det Yahoos server, der kommer til at kopiere billedet i 30 eksemplarer og videredistribuere det. Det er usandsynligt at Yahoo Grupper skulle kunne holdes ansvarlig i retten. På DVDel er denne situation helt umulig. DVDel er helt ude af stand til at transmittere ophavsretsbeskyttede værker. Forskellene på DVDel og fildelingsprogrammet KaZaaKaZaa-pakken indeholder meget mere end DVDel-pakken. Med KaZaa får folk programmer, der kan overføre filer. På KaZaa kan man ikke have private grupper og alle ens ting er som fabriksindstilling tilgængelige for offentligheden. Kopiering fra en brugers harddisk til en anden sker på ingen måde gennem DVDel. Man kan måske lokke en bruger til at sende sig en kopi af en DVD, bog, cd, mp3. Men det bør man ikke gøre. DVDel letter ikke kopiering eller distribution, men blot det at mødes med mennesker og udvise interesse for deres besiddelser. Planen med DVDel er, udover at udnytte knappe resurser, at få ligesindede til at mødes. Eftersom de færreste kan skrive 5 sammenhængende sætninger i et diskussionforum om deres yndlingsfilm, er det lettere at de opregner dem, og ser hvem de får kontakt til. Meget lig http://skivsamling.nu/ der er fuldt ud lovlig. - Faktisk kom en bruger med den gode idé at vi skulle slå pjalterne sammen med dating.dk. Et blik på den potentielle partners film- eller bogsamling siger meget om personen og er en god måde at komme i snak på ("Ah, du foregiver også at kunne lide Kieslowsky. Skal vi mødes?") Og nu vi er ved det: KaZaa er aldeles lovlig ifølge Hollandsk ret. Domstolen lagde vægt på, at man med KaZaa kunne udveksle masser af ting, der ikke var den musik sagsøger forvaltede. Meget analogt til at man i Danmark i år 2000 gerne måtte sælge brændbare skiver selvom en del blev brugt til uautoriseret kopiering af musik. Her er domsudskriften. ... Men kun på hollandsk. Forskellene på DVDel og mødestedet SkivsamlingSøger man på http://skivsamling.nu/show.pl?search=goombay kan man se at Hanna har Holiday in Paradise. Klikker man på Hanna får man en liste over alt hvad hun har og hendes e-postadresse. Forskel: DVDel offentliggør ikke e-postadressen (for at beskytte brugerne mod spam fra overivrige sælgere og for at beskytte deres privatlivs fred). DVDel vælger i stedet at sende et stykke standardpost frem. Skivsamling er på alle måder lovlig.
Yderligere artikler
Steven Snedker, ss@vertikal.dk, 55 76 76 03, mobil: 5184 1548. Brug fortrinsvis email. Steven har kæreste, to børn og fuldtidsarbejde, så der er klart højest svarkvalitet i email. Advokat? Henrik Karl Nielsen! |
DVDel er et privat bytteforum for folk der vil dele, låne, bytte eller handle med
dvd, cd, mp3, vcd, vhs og mere til.
© 2001 DVDel